Fondens formål
Fondens formål er fremme af børns og pædagogers vilkår i velfærdssamfundet, herunder udvikling og forskning inden for området i bred forstand.
Fonden fokus, mål og virke er, at bidrage til et Bedre Børneliv, såvel nationalt som internationalt.
Indenfor disse rammer, vil fonden i perioden 2023-2025 prioriterer at støtte, Forskning, Projekter og Initiativer således:
- Forskning, projekter og udviklingsarbejder, der belyser og synliggør præstationssamfundets negative konsekvenser for børn og unges trivsel og sætter fokus på pædagogers rolle i at skabe præstationsfrigørende rum for børn og unge i skole- og fritidspædagogikken
- Projekter der på forskellig vis sigter mod at skabe debat om, hvad der kendetegner nutidens familieliv og forældreskab, og hvilken betydning det har for forældresamarbejdet med pædagoger og institutioner.
- Initiativer, der sigter mod at skabe indsigt og debat om mange pædagogers følelse af omsorgstræthed, oplevelsen af meningsløshed, ikke at kunne lykkes med opgaven og svigtende faglige motivation og initiativer der fremmer pædagogfagets faglighed og anerkendelse.
I tildeling af støtte til projekter indenfor disse prioriterede områder vil fonden lægge særlig vægt på, at
- det i ansøgningen beskrives og tydeliggøres, hvordan aktive pædagoger inddrages i projektet
- det af ansøgningen fremgår, hvad der forventes at blive udkommet af projektet
- formidlingen af projektet og dets resultater i bred forstand er velovervejet og realistisk
Desuden vil fonden – med de relativt beskedne midler, der er til rådighed for den årlige tildeling af projektstøtte – prioritere at støtte Ildsjæle og initiativer, der må formodes at have vanskeligt ved at opnå støtte fra andre kilder.
Fonden ser positivt på ansøgninger, hvor der også er tænkt forhold ind, der understøtter de politiske dagsordener som fx Klima, Miljø, Natur, Sundhed, Integration og Velfærd.
Kontakt fonden
Al kontakt til fonden går gennem fondens administrator:
Co. Formanden
Henrik Nygaard Hansen
Tuborg Sundpark 5, 1. tv.
2900 Hellerup