Fonden modtager hvert år mange ansøgninger om støtte. Stort set alle ansøgninger er både relevante og agtværdige. Vi ved, at der ligger en stor arbejdsindsats og meget hjerteblod bag hver enkelt ansøgning, vi får. Men med begrænsede midler er vi nødt til at prioritere.
Vi har fra Fondens side valgt mere detaljeret at beskrive de bagvedliggende processer og forhold – arbejdsmetoder, vores overvejelser, prioriteringer og vurderinger – som ligger bag Fondens afgørelser. Det gør vi for fremadrettet at få færre ansøgere, der må blive skuffet over at få et afslag på deres ansøgning.
Så læs dette, men giv ikke op!

Værd at vide om Fonden inden du overvejer at søge
Velfærds- og forskningsfonden for Pædagoger (VFFP) er en mindre fond.
Fonden støtter kun ansøgninger, der ligger indenfor fondens formål, og som gerne understøtter fondens aktuelle prioriteringer.
Fonden uddeler ca. 3 mio. kr. gennemsnitligt årligt
Trods alt er 3 mio. kr. en pæn sum penge når de bliver fordelt i mindre portioner blandt mange.
Fonden får hvert år mange relevante ansøgninger som ligger indenfor Fondens formål.
Ansøgningerne er primært på mindre beløb, men mange er i millionklassen.

Hvordan bliver min ansøgning behandlet?
Alle ansøgninger bliver behandlet og afgjort af Fondens bestyrelse.
Fonden har tilknyttet flere pædagogfaglige eksperter – et pædagogisk fagpanel – som Fonden anvender lejlighedsvis til at rådgive Fonden, herunder vurdere konkrete ansøgninger med hensyn til relevans og indholdsmæssige værdi. Fagpanelet vurderer kvaliteten af ansøgningens indhold og projektets udviklingspotentiale, dets nytænkning og nyhedsværdi. Fagpanelet ser på ansøgningens relevans for Fondens formål og aktuelle prioriteringer. I særlig grad kigges på det forventede resultats mulige effekt og værdi i forhold til formidling og implementering til gavn for det pædagogfaglige område.

Kan jeg opnå støtte til en mindre del af mit projekt?
Fonden modtager mange ansøgninger om forholdsvis store beløb. Beløbsstørrelserne er ofte så store, at Fonden ikke selv er i stand til at honorere disse. Fonden kan derfor benytte den mulighed der er for, at Fonden kan være en ”katalysator” for en realistisk gennemførelse af projektet.
Det har vist sig, at Fonden ved at yde en mindre andel som et økonomisk tilsagn, ofte har været med til at gøre det nemmere at fremskaffe den resterende økonomi.
Forudsætningen er den, at økonomien skal dokumenters tilvejebragt inden for en rimelig tid.
Sker det ikke, bortfalder tilsagnet automatisk.

Hvilken betydning har det, at andre er medfinansierende? Og hvad med det vi selv yder?
Fonden ser gerne, at der indgår finansiering fra anden side til gennemførelsen af projektet. Medfinansiering fra fx andre fonde, institutioner, organisationer, virksomheder, offentlige instanser mv. er klart en fordel, når Fonden vurderer om et projekt skal støttes.
I større projekter er eventuel egenfinansiering et væsentligt element. Indtægter fra aktiviteter i projektet, støtte, bidrag, salg mv. kan også inddrages.
Budgettet skal være et bruttobudget.
Det vil sige, at alle forventede udgifter og indtægter skal fremgå af budgettet.
Hele finansieringen skal fremgå af budgettet, herunder egenfinansiering, anden finansiering og den andel der søges i tilskud fra Fonden.
Egenfinansieringen forudsættes altid anvendt først, med mindre andet er aftalt med Fonden.

Kan jeg komme i dialog med Fonden om min ansøgning?
Nej, der er ingen mulighed for dialog med Fonden om ansøgningen eller begrundelser for afgørelsen.
Fonden ønsker ikke, at indgå i dialog med ansøgere om en konkret ansøgning. Hverken før eller efter ansøgning og afgørelse.
Fonden giver ikke argumenter eller angiver begrundelser for hverken tilsagn eller afslag.

Er der mere jeg skal vide?
Fonden modtager ofte ansøgninger fra offentlige institutioner eller organisationer, der har en driftsoverenskomst med det offentlige eller yders offentlig støtte på anden vis. Til disse ydes ikke støtte til hverken projekter eller daglig drift, som burde være omfattet af denne offentlige finansiering.
Fonden finansierer ikke udgifter som andre i henhold til lovgivningen er forpligtet til at afholde.
Fonden støtter ikke udgifter som generelt må betragtes som helt almindelige daglige driftsudgifter, som fx udgifter i offentlige/kommunale/private institutioner, hvor der ydes almindelige driftsbevillinger til driften.
Eksempler på udgifter/driftsudgifter Fonden ikke støtter kan bl.a. nævnes:
Løn- og vikar- og personaleudgifter. Reparation, vedligeholdelse, renovering og indretning af såvel bygninger, lokaler, udenomsarealer, herunder legepladser. Indkøb af inventar, rekvisitter, legetøj, cykler og udstyr til legepladser mv.

Kan jeg få støtte til min egen uddannelse og personlige udvikling?
Fonden støtter ikke udgifter til individuelle personlige uddannelser, herunder kursusdeltagelse, studierejser, skoleophold mv., medmindre det er udgifter, der er direkte forbundet med gennemførelse af et større udviklings- eller forskningsprojekt, som Fonden er den del af.